Lejebetingelser og priser

 

Sommerhus på privat skovvej langs Tisvilde Hegn i Tisvildeleje

LEJEBETINGELSER OG PRISER

Ankomst og afrejse

Lejeperioden løber - med mindre andet er aftalt - fra lørdag til lørdag med ankomst kl. 15.00 og afrejse kl. 12.00.

 

Betaling

Ved indgåelse af lejeaftale betales et depositum. Lejen for perioden betales senest 1 måned før opholdets begyndelse.

 

Depositum og leje betales som en bankoverførsel.

 

Depositum

Depositum tilbagebetales ved afrejsen eller umiddelbart herefter med fradrag for forbrugsudgifter (el og vand) og for evt. mindre skader. Såfremt lejer har forvoldt større skade på ting eller ejendom, tilbageholdes depositum indtil evt. forsikringsspørgsmål er afklaret.

 

Lejer er forpligtet til at fortælle udlejer om evt. skader ifm. lejeperioden. Det være sig skader i huset og i haven.

 

Afbestilling

Indtil 1 måned før lejeperiodens begyndelse kan lejer afbestille mod et gebyr svarende til depositum. Herefter vil afbestilling koste 50 pct. af hele det indbetalte beløb (depositum og leje mv.). Hvis huset bliver lejet ud til anden side, vil lejer få det tilbageholdte beløb refunderet eksklusivt gebyret.

 

Forbrugsafgifter

Forbrug af el og vand er ikke med i lejen men afregnes særskilt. Aflæsning af el- og vandmåler foretages i fællesskab af lejer og udlejer ved ankomst og afrejse. Forbruget modregnes i depositum og udbetales ved afrejsen eller umiddelbart herefter.

 

Opholdet

Leje af sommerhuset forudsætter, at hus og have behandles pænt, herunder at relationen til naboerne forbliver god. Et. udendørs bål i grukedlen bedes alene foregå, når vejret (især vinden) tillader det og uden for de typsike spisetider. Af hensyn til naboerne er udendørs musik ikke tilladt. Musik indendørs bedes holdt på et lavt niveau, og slukkes senest ved midnat, såldes det ikke er til gene for naboerne. Større sociale eller festlige arrangementer (>15 personer) forudsætter altid accept fra udlejer, og forudsætter at udlejer kan nå at orientere se nærmeste naboer i god tid.

 

Haven

I haven findes en del krydderurter til fri brug. Det gælder timian, oregano, citronmellisa, salvie, purløg og mynte.

 

Frugttræerne i haven er relativt unge og grenene er alt for bløde til, at man kravler i dem. Det vil ærgre os meget, hvis træerne ødelægges af denne grund. Frugter fra træerne er forbeholdt udlejer, med mindre andet er aftalt.

 

Efter Sankt Hans må rabarber og asparges ikke trækkes.

 

Opvask og slutrengøring

Skærebrædder og knive med træ, ben eller plastik må ikke vaskes op i opvaskemaskinen. Ligeledes må gryder og pander med plastikskaft ikke vaskes op i opvaskemaskinen.

 

Huset skal afleveres i samme rengjorte stand som ved modtagelsen. Lejer er forpligtet til at foretage rengøringen. Rengøringsartikler forefindes, og det er vigtigt, at terrazzo- og trægulve vaskes i sæbespånevand. Såfremt rengøringen skønnes utilstrækkelig modregnes kr 1500 i depositummet.

 

Uforudsete hændelser

I tilfælde af, at der for udlejer indtræffer uforudsete hændelser, som fx. brand, vandskade, oversvømmelse mv, som umuliggør den aftalte udlejning , så er udlejer kun forpligtet til at tilbagebetale det indbetalte beløb (depositum og leje mv.) - der ydes ingen erstatning.

 

Medbring selv

Sengetøj, håndklæder (til køkkenet, toilettet, bad og strand), viskestykker og karklude.

Køkkenrulle og toiletpapir.

Mad og drikke.

 

Salt og peber findes, og pluk bare løs af krydderurterne i haven.

 

Ekstra bemærkninger

Rygning er ikke tilladt i huset og pga. pels-allergi (især overfor kat) i familien må kæledyr ikke opholde sig inden døre. Pga. råvildt i haven, skal evt. hunde holdes i snor.

 

Der bliver ifm. udlejningen udarbejdet et kontrakt.

 

De sidste par år har vi af praktiske årsagen udelukkende udlejet vores sommerhus ud i perioder á minimum 2 uger. Og det ønsker vi at fortsætte med i den udstrækning, at det passer med vores ferieplaner.

 

Leje pr. uge ekskl. vand og el - 2017

SÆSON A: Uge 29 - 6500 kr.

SÆSON B: Uge 27, 28, 30, 31, 32 - 5500 kr.

SÆSON C: Uge 26, 33, 34 - 5000 kr.

 

SÆSON HØJTID og EFTERÅRSFERIE: Påske, Pinse og uge 42 - ring for at høre nærmere.

 

Herudover leje pr. uge: 4000 kr.

 

Depositum

Depositum kr. 5500 kr. betales ifm. reservation.

Copyright © All Rights Reserved